Træningstider:

 

Vores adresse:
Birkerød Idrætscenter, sal 3 på 1. sal. 
Bistrupvej 1, 3460 Birkerød

 

Træningen for motionsboksning er:

  • Mandag kl. 18:00 -19:30
  • Onsdag kl. 18:00 -19:30
  • Lørdag  kl. 10:00 -11:30
Onsdage er der mulighed for "soft" sparring under ordnet forhold. Krav er tandbeskytter, udover handsker. 
Det er kun trænerne der giver adgang til sparringsholdet.


Motionsboksning er for alle fra 15 år og opefter.

Tilmelding er ikke nødvendigt, du kommer bare.

 

En af grundene til, at motionsboksning er blevet så populær, er, at det giver synlige resultater på meget kort tid. Boksning er en af de hårdeste træningsformer, der findes. Du bruger hele din krop, og dine muskler arbejder derfor på højtryk.

 

Motionsboksning kombinerer udholdenhed og styrke, så samtidig med at du får bedre kondi, bliver du også stærkere. Hvis du drømmer om en stærk og atletisk krop, så er motionsboksning nok lige noget for dig.

 

 

Denne træningsform både bibeholder din interesse og presser kroppen til at yde mere for hver gang. Motionsboksning bygger på mange elementer af styrketræning og konditionstræning.

 

 

 

Der bliver blandet andet løbet, sjippet, lavet mavebøjninger og styrkeøvelser for ben, ryg og overkrop. Ordet boksning kan for nogle virke afskrækkende og ikke noget man nogensinde havde tænkt sig at beskæftige sig med. Men det burde man måske.

 

Ud over at styrke kroppen forbrænder man også flere kalorier under en boksetræning end i mange andre sportsgrene.

 

Den brede træningseffekt er en af årsagerne til at boksetræningen er gjort tilgængelig for flere gennem motionsboksning, hvor alle kan få nytte at sporten, også selvom man ikke ønsker at slå på hinanden.

 

Selvom du ikke ser dig selv som en hård kampbokser, kan du stadig få gavn af den intense træning der hører sig til. Motionsboksning bruger konditions- og styrketrænende elementer fra boksetræningen, men på et niveau hvor alle kan være med – uden at få tæsk.

 

 

I motionsboksning – eller fitnessboksning – bruger man boksesportens fysiske grundtræning til at komme i form – uden risiko for at få bank, idet man ikke kæmper mod hinanden.

 

Træningen er alsidige ”gammeldags” styrkeøvelser for hele kroppen, kombineret med pulstræning, ofte i form af sjipning og løbeøvelser.

 

Der anvendes boksehandsker, som bruges på sandsække og puder, og mange øvelser udføres to og to. Intensiteten er høj, og der bliver ofte gjort en dyd ud af at skabe en ”svedig gymnastiksal”-stemning, bl.a. ved at man hepper på hinanden og træner i små hold og intervaller.

 

 

Facebook